EUFLR-sanktioner

Forordningen fastsætter ingen bøde. Den fastsætter en konsekvens: produktet forbydes, trækkes tilbage og bortskaffes. Sanktioner gælder for ikke at efterkomme den afgørelse, og de fastsættes af hver medlemsstat.

Artikel 37 pålægger medlemsstaterne at fastsætte regler om sanktioner for manglende efterlevelse af afgørelser og at meddele dem til Kommissionen senest den 14. december 2026. Kommissionens retningslinjer beskriver en femtrinsmetode til at fastsætte dem — overtrædelsens grovhed, dens varighed, formildende og skærpende omstændigheder, gældende tærskler, og en afsluttende test af effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning — og illustrerer både produktværdi- og omsætningsbaserede tilgange. Beløbene vil derfor variere fra land til land, og ved kildegennemgangen var de fleste endnu ikke meddelt. Det, der er skrevet ind i forordningen, er udfaldet på produktniveau. En afgørelse efter artikel 20 forbyder at bringe i omsætning, gøre tilgængeligt og eksportere, påbyder tilbagetrækning, også fra onlineannoncer, og påbyder bortskaffelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet, med strategiske produkter og udskiftelige dele som undtagelser. For et forbrugermærke er den omkostning, der betyder mest, som regel den, og den offentliggørelse, der følger med.